Generelle oplysninger
Living-Collection K/S
CVR-nr.: 27 33 67 95
Fabriksvej 2
DK-7280 Sdr. Felding
Administration og postadresse
(her er ingen udstilling)
Living-Collection
Fabriksvej 2
7280 Sdr. Felding
Mandag - torsdag: 10.00 - 12.00
Email: info@living-collection.com
Telefon: 9699 6470
gersalg: Se detaljer og åbningstider her
Ferielukning og ændrede åbningstider:
Vi holder lukket i perioden 04.06.24 - 11.06.24 begge dage inklusive.
Modtagne ordrer vil blive behandlet hurtigst muligt herefter.
Betaling
På vores WebShop kan du bestille varerne on-line og betale med Dankort/Visa-Dankort. Alle priser vist på WebShoppen www.living-collection.com er i danske kroner (DKK) og inkl 25% moms og gælder levering i Danmark. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes. Ved tilvirkningskøb vil beløbet blive trukket på dit kort ved bestilling, idet varen ikke er en lagervare, men fremstilles specifikt efter din ordre.
Vi anvender den seneste sikkerhedsteknologi til kryptering af alle dine personlige oplysninger; herunder kortnummer, adresse og andre følsomme oplysninger.
Ingen personlige oplysninger, der registreres på www.living-collection.com bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis og er udelukkende tilgængelige for Living Collection.
Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes. Vi tager ikke kortgebyrer.
Såfremt du ønsker at betale via bankoverf'ørsel vil ekspedition først blive sat i gang efter modtagelse af betalingen. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
Fragt
Alle ordrer tillægges et leverings- og ekspeditionsgebyr på 500,- kr.
Bemærk at ved levering til ikke bro- og landfaste øer skal levering og pris aftales forud med Living Collection.
Vi leverer alle ordrer med godkendte fragt- eller vognmænd.
Ved levering udenfor Danmark beregnes særskilt fragt i hvert enkelt tilfælde.
Levering sker typisk i dagtimerne på hverdage. Afsendelse sker 1-5 dage efter modtagelse af din ordre, medmindre varerne er i restordre eller skal hjemtages specielt til din ordre. Der tages forbehold for ferie, sygdom og helligdage. Levering sker 1-2 dage efter afsendelse. Du modtager automatisk en mail den dag din vare afsendes.
Du skal kvittere for modtagelse, når varerne leveres. Ansvaret for varerne overgår til dig, når vi har leveret på din adresse. Ved modtagelse af varerne skal du kontrollere, om det leverede er i overensstemmelse med din ordrebekræftelse. Såfremt du finder fejl og/eller mangler, skal dette straks meddeles Living Collection. Eventuelle transport- og fragtskader skal bemærkes skriftligt på transportfirmaets fragtbrev og efterfølgende meddeles Living Collection for at krav efterfølgende kan gøres gældende. Living Collection kan ikke drages til ansvar for eventuelle forsinkelser og transportskader opstået hos fragtmanden. Eventuelle krav i den forbindelse kan du alene rejse over for fragtmanden.
Såfremt du ønsker det, kan det aftales, at varerne bliver sat f.eks. i din carport eller i din forhave, hvis ikke du er hjemme på leveringstidspunktet. Dette skal du skrive i feltet ’Bemærkninger til forsendelse’ i forbindelse med oprettelse af din ordre. Bemærk, at det i så fald kan være vanskeligt for dig at gøre krav i forbindelse med eventuelle transportskader gældende over for fragtmanden og at du selv har ansvaret for eventuelt tyveri af varerne inden du finder dem.
Varerne er ofte pakket på paller og leveres så med danske fragtmænd. Pallen/pallerne transporteres fra lastbil til bopæl med løftevogn så afstilningsstedet er betinget af, at der er adgang med løftevogn. Der leveres ikke ind eller op i opgange. Det er rent praktisk ikke muligt at oplyse en præcis leveringstid, men hvis du oplyser dit telefonnummer kan transportøren ringe kort før han ankommer.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@living-collection.com eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at varen returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Ingen fortrydelsesret
Såfremt der er tale om tilvirkningskøb, hvor varen ikke er på lager hos sælger, men fremstilles efter købers ønske, kan fortrydelse ikke ske efter produktionen er opstartet. Alle vore indendørs møbler er tilvirkningsvarer. Ligeledes er der ingen fortrydelsesret på varer, der hjemtages efter dine ønsker.
Fortrydelsesretten gælder ikke handelskøb (B2B).
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Originalemballagen udgør en ikke uvæsentlig del af varens pris. Du skal derfor sørge for, at originalemballagen er uskadt, ligesom varen for at undgå transportskader skal returneres emballeret som ved modtagelsen.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Varen sendes til:
Living-Collection
c/o JutlanProfil
Industrivej 1, Port 19
DK-7280 Sdr. Felding
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Vi skal informeres om leveringsdagen på forhånd, da lageret ikke er bemandet hver dag.
Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Varen sendes til:
Living Collection
c/o JutlanProfil
Industrivej 1, Port 19
DK-7280 Sdr. Felding
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Vi skal informeres om leveringsdagen på forhånd, da lageret ikke er bemandet hver dag
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
Persondatapolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos Living-Collection K/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på www.living-collection.dk er Living-Collection K/S.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@living-collection.com.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Living-Collection K/S. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr
Handelsbetingelserne er senest opdateret den 21.02.2019
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)