FAQ


Hvordan skal jeg vedligeholde mine møbler?
Kan fletmøblerne stå ude hele året?
Hvilke materialer er fletmøblerne lavet af?
Kan glaspladerne holde?
Er møblerne virkelig håndflettede?
Kan jeg få hynder til møblerne?
Kan hynderne vaskes?
Kan jeg skille møblerne ad igen når de skal pakkes væk?
Hvad er forskellen på fletmøbler fra Living Collection og andre fletmøbler?
Kan møblerne i formstøbt plast stå ude hele året?

Kan møbler med teaktræ stå ude hele året?

 

Hvordan skal jeg vedligeholde mine møbler?

Fletmøbler
Living Collections syntetiske fletfiber er smudsafvisende, og derfor kræver møblerne ingen vedligeholdelse.
Hvis du synes, møblerne alligevel trænger, kan du rengøre dem med almindelige, milde rengøringsmidler. Brug f.eks. en spand sæbevand og en børste med bløde hår til at vaske møblerne. Skyl efter med koldt vand.

Teakmøbler
Som udgangspunkt anbefaler vi, at man lader teak havemøbler være ubehandlede, så de med tiden patinerer med den eftertragtede sølvgrå overflade. Hvis du alligevel ønsker at behandle dine udemøbler, kan vi anbefale dig at udføre behandlingen i 2 trin:

 

  1. Først skal teakmøblerne renses af med en dertil egnet trærens. Gå grundigt til værks og vær omhyggelig med at fjerne alle urenheder. Lad derefter møblet tørre godt igennem; helst ikke i direkte sollys.
     
  2. Når møblet er fuldstændig tørt, kan der være enkelte steder, hvor træets struktur har rejst sig en smule. Slib efter med meget finkornet sandpapir og børst eventuel slibestøv bort. Herefter påfører du træet en teaktræsolie, der er velegnet til udendørs brug. Lad olien trække ind et par minutter og tør al overskydende olie af med en blød bomuldsklud. Sørg for, at behandlingen ikke sker i direkte sollys, idet solen kan give skjolder i olien, når den hærder.

Plastmøbler
Living Collection anvender et meget slidstærkt plastmateriale til de formstøbte plastmøbler. Materialet er smudsafvisende. Eventuel snavs kan fjernes med en blød børste og lunkent vand tilsat et mildt rengøringsmiddel. Mere genstridige pletter kan fjernes ved at påføre en blød grydesvamp lidt vaskepulver og gnide ganske let på pletten.

[til toppen]


Kan fletmøblerne stå ude hele året?
Ja, alle vore havemøbler er beregnet til udendørs brug, og møblerne i polyrattan flet kan faktisk stå ude hele året. Nedenfor ser du en række af disse møblers helt unikke egenskaber:

 

Vedligeholdelsesfri: Den slidstærke kunstfiber i polyrattan og stel af aluminium gør møblerne fuldstændig vedligeholdelsesfri!

Uforgængelige: Vore stel i aluminium er rust- og korrosionsfri, ligesom fiberen er smuds- og vandafvisende. Møblerne tåler derfor både regn, fugt og kulde!

UV-bestandighed: Vores fiber er gennemfarvet og farveægte, og den dokumenterede kvalitet er afgørende for møblernes modstandsdygtighed overfor solens blegende UV-stråler.

Frostbestandig: Kunstfiberen er klimatisk testet og tåler meget lave temperaturer. Vi anbefaler dog, at møbler med teaktræ opbevares under tag om vinteren.

Rengøring: Møblerne rengøres hurtigt og enkelt med en blød børste og lunkent vand tilsat et mildt rengøringsmiddel.

Konstruktion: Da alle stel er af aluminium, er møblerne lette og vejer kun en brøkdel af et tilsvarende træmøbel.

Miljøvenlig: Kunstfiberen indeholder ikke toxin og er således både nedbrydelig og genanvendelig til andre formål
.

 

[til toppen]

Hvilke materialer er fletmøblerne lavet af?
Alle vore fletmøbler er baseret på et stel af pulverlakeret aluminium. Aluminium er et fantastisk materiale, idet det både er stærkt og let, og derfor kan du ubesværet flytte rundt med havemøblerne i haven og på terrassen. Samtidig ruster aluminium ikke, og udemøblerne tager derfor ingen skade af det ustadige danske vejr.

 

Living Collection anvender udelukkende en meget eksklusiv polyrattan fletfiber, som egner sig til at stå udenfor året rundt. Den syntetiske fiber fås i flere forskellige farver og former og tåler både meget kraftigt sollys og særdeles lave temperaturer. Fiberen bleges ikke og bliver ikke skør af selv lave frostgrader.

 

[til toppen]

Kan glaspladerne holde?
Living Collections glasplader er tilpasset de enkelte borde og er slebet med en behagelig, blød og rundet kant. Glaspladerne er lavet af hærdet sikkerhedsglas, som det kendes fra f.eks. bilruder, og derfor er det meget slagfast. Glasset er 5 mm tykt, hærdet og splintfri, hvis uheldet alligevel skulle være ude. Glaspladerne skal købes separat til de enkelte borde.

 

[til toppen]

Er møblerne virkelig håndflettede?
Ja, samtlige vore møbler i polyrattan flet er vævet i hånden, og derfor er hvert eneste stykke møbel både unikt og enestående. Det kan tage flere dage at flette en enkelt stol, og denne kunst er gået i arv fra generation til generation. Kun ved at benytte de allerbedste flettere opnår vi den ønskede kompromisløse kvalitet i både finish og forarbejdning.

[til toppen]


Kan jeg få hynder til møblerne?
Til Living Collections havemøbler i polyrattan flet kan du få specialsyede hynder, der er tilpasset den enkelte stol, sofa eller solseng. Under det enkelte møbel kan du se, hvilke hyndefarver du kan vælge imellem. Sædehynderne er alle forsynet med lynlås, så betrækket kan tages af og vaskes. Vi anbefaler finvask ved 30°C. Der findes ikke hynder til teaktræsmøblerne og møblerne i formstøbt plast

 

[til toppen]

Kan hynderne vaskes?
Ja, du kan sagtens vaske Living Collections hynder.

 

  • Alle vore sædehynder er forsynet med aftageligt vaskbart betræk. Betrækket kan finvaskes på 30°C. For at opnå det bedste resultat anbefaler vi, at betrækket monteres, mens det stadig er let fugtigt. Betrækket tåler ikke tørretumling.
  • Ryghynder er ikke med lynlås, og derfor anbefaler vi at lægge ryghynden i blød i en balje med mildt vaskemiddel. Tørring bør ske ved at stille den våde ryghynde oprejst i skyggen.

[til toppen]

Kan jeg skille møblerne ad igen når de skal pakkes væk?
Møblerne er ikke konstrueret til at blive samlet og skilt igen. Tværtimod anbefaler vi at lade møblerne stå udendørs hele året. Dog er det tilrådeligt at opbevare teakmøbler et tørt sted i vinterhalvåret.

[til toppen]

Hvad er forskellen på fletmøbler fra Living Collection og andre fletmøbler?
Living Collections havemøbler hører til de absolut bedste på markedet! Vi er meget kræsne i vort valg af materialer og producerer møblerne udfra et ønske om at kombinere kvalitet, funktion, komfort og design. Et havemøbel fra Living Collection er smukt at se på, du sidder godt i det, og så kan det tåle at blive brugt!

Vore møbler i syntetisk polyrattan flet er alle baseret på et stel af pulverlakeret aluminium, der gør møblet både stærkt og let. Nogle producenter vælger istedet at anvende billigere materialer som f.eks. galvaniseret stål eller bambus, der ikke har de samme gode egenskaber som aluminium.

Living Collections syntetiske polyrattan fletfiber er særdeles slidstærk og gennemtest både for UV-lys, frost og brudstyrke. Derved sikrer vi, at fletten kan holde til at blive brugt, ligesom du kan være sikker på, at møblet bevarer sit oprindelige udseende – år ud og år ind.

Fotos er altid taknemmelige. Vi anbefaler derfor, at du selv sammenligner Living Collections møbler med alternativerne. Vi føler os overbevist om, at vore havemøbler hører til i den absolut højeste ende af kvalitetsskale’en. Døm selv!

[til toppen]


Kan møblerne i formstøbt plast stå ude hele året?
Ja, alle vore havemøbler er beregnet til udendørs brug, og møblerne i vores Durable Design kollektion er lavet i et formstøbt plastmateriale, der gør dem velegnede til at stå ude hele året. Nedenfor ser du en række af disse møblers unikke egenskaber:

Vedligeholdelsesfri: Det særdeles slidstærke plastmateriale polypropylen samt ben i anodiseret aluminium gør disse havemøbler fuldstændig vedligeholdelsesfri!

Uforgængelige: Vore stel i anodiseret aluminium er rustfri, og det formstøbte palstmateriale er smuds- og vandafvisende. Møblerne tåler derfor både regn, fugt og kulde!

UV-bestandighed: Vort plastmateriale er gennemfarvet og farveægte, og den dokumenterede kvalitet er afgørende for møblernes modstandsdygtighed overfor solens blegende UV-stråler.

Frostbestandig: Plastmaterialet er klimatisk testet og tåler meget lave temperaturer. Du kan med andre ord lade disse havemøbler stå ude hele året!

Rengøring: Møblerne rengøres hurtigt og enkelt med en blød børste og lunkent vand tilsat et mildt rengøringsmiddel.

 

[til toppen]


Kan møbler med teaktræ stå ude hele året?
Teaktræ er én af de ganske få træsorter, der faktisk tåler både vind og vejr. Teaktræ har et højt indhold af naturlige olier, hvilket gør træet modstandsdygtigt overfor råd og forvitring. Netop af denne grund har skibsbyggere gennem tiderne foretrukket teaktræ til konstruktionen af skibe, hvor der stilles høje krav til materialernes styrke og holdbarhed. Derfor er teaktræ også velegnet til udendørs møbler. Vi anbefaler dog, at møbler med teaktræ opbevares tørt i vinterhalvåret og helst i et ikke-opvarmet lokale, hvor der ikke er for store temperatur- og fugtighedssvinger.

Efter en tid i direkte sollys vil teaktræ falme og opnå den eftertragtede sølvgrå patina, som kendes fra f.eks. skibsdæk. Man kan vælge at lade teaktræet stå med denne flotte grå patina, eller men kan behandle træet med enten en god teaktræsolie eller en grød af sæbespåner og lunkent vand. Blot skal man huske på, at den første behandling helst skal efterfølges af flere i løbet af en sæson, hvis møblet skal bibeholde den ønskede glød og farve.

Alle vore teakmøbler har metaldele i enten aluminium, rustfrit stål eller messing. Disse materialer er alle velegnede til udendørs brug, idet de ikke ruster.

 

 

 

[til toppen]